Guide: Tatovering og solen

Når vi har sol og glade dage, er det oplagt at vise sine tatoveringer frem, men desværre er vores hud og blækken i den ikke så glade for solens stråler.

Det kan desværre få tatoveringerne til at falme i farve og i de skarpe rene linjer. Det er ikke noget, der sker natten over, men du bør stadig passe på dine tatoveringer, så de kan holde sig pæne så længe som muligt.


Hvornår må man tage sol efter man har fået en tatovering?

Du skal i alle tilfælde – ligemeget hvad du har fået lavet – altid vente minimum 3 uger efter du er blevet tatoveret, før du tager sol. Vi anbefaler, at man venter længere, og at tatoveringen smøres ind SPF 30 solcreme og dækkes til. Vi fraråder dog, at du bruger solcreme på din tatovering, hvis ikke den er færdighelet. Søger du råd til korrekt pleje under helingsprocessen, kan du læse vores bedste råd.

Overvejer du at gå i solarium, bør du vide, at det er med til at ælde huden, hvilket har en særlig negativ effekt på tatoveringer. Derfor bør du altid dække dine tatoveringer, når du tager sol men specielt, når de er nye.

Hvor længe din tatovering ikke må få sol, er som udgangspunkt til den er helet færdigt. Det tager normalt 2-3 uger, men du bør alligevel helst dække den til eller give den solcreme den har sat sig i huden.


Brug solcreme og hold dig i skyggen med nye tatoveringer

Har du nye tatoveringer, der er færdighelet, kan du trygt finde en god solcreme med en SPF på omkring 30. Det er dog bedst, at du fortsat sørger for at holde din tatovering i skygge så meget som muligt, til den er begyndt at sætte sig i huden. Med det mener vi, at den ikke ligger helt i de øverste lag hud, men at tatoveringen har fået “beskyttende lag hud”.

Skal du ud i solen, bør du smøre solcreme på, mens du stadig er indenfor og påføre igen ca. hver 2. time, du befinder dig i solen.

Book tid hos os i dag


Ældre opslag