Vilkår & Betingelser

Her kan du læse om alle vores betingelser.

  • Vi tatoverer kun folk der er 18+ og ingen som er påvirket af alkohol eller andre rusmidler.
  • Da efterspørgslen hos os er meget høj, opkræver vi et depositum som udgør 25% af bookingens værdi. Det forudbetalte depositum refunderes ikke i tilfælde af afbud. Tider kan ombookes op til 24 timer før aftalen. Hvis det er mindre end 24 timer før, går depositummet tabt, og der skal bookes en ny tid.
  • Rabatter, kampagner, loyalitetsrewards og andre tilbud kan som udgangspunkt ikke kombineres. Der kan derfor kun benyttes én rabat, reward, kampagne eller ét andet tilbud pr. køb, medmindre andet specifikt er angivet.
  • Touch-ups på tatoveringer udført af kunstnerne i shoppen er gratis inden for det første år, hvis der er tale om en dårlig heling, og vi derfor ser et behov for genoptegning. Kunden skal selv kontakte os for booking af touch-up.
  • Du er velkommen til at medbringe maksimalt 1 gæst til din aftale – dette skyldes, at butikken er en arbejdsplads, hvor der skal kunne arbejdes i ro og være fokuseret dialog med kunden.
  • Tatovering er på EGET ANSVAR – som tatovører udfører vi vores arbejde efter bedste evne og rådgiver efterfølgende bedst muligt om efterbehandling. Det er dit eget ansvar efterfølgende at tage dig af din nye tatovering.
  • Tatovering er blæk, der skubbes ind i huden, og dette kan til tider være uforudsigeligt afhængigt af hudtype og placering. Som tatovør kan vi ikke stilles til ansvar for helingen af tatoveringen eller eventuelle ujævnheder, der måtte forekomme i streger mm.
  • Vi forbeholder os altid retten til at afvise kunder uden grund.
  • Vi tager altid imod walk-ins, men ventetid kan forekomme, og vi kan ikke altid garantere, at vi har tid.
  • Det forventes, at kunden oplyser os om eventuelle sygdomme eller forhold, der kunne være relevante for tatoveringen. Fx HIV, indtagelse af blodfortyndende medicin, hepatitis, tendens til at besvime m.m.
  • Det er altid kundens ansvar at kontrollere, at tatoveringen er korrekt, inden vi går i gang med at tatovere. Her menes der også skrifttype, tegnsætning, stavning m.m.